Fugleviglund Produktionshøjskole | Lergyden 38 | 5492 Vissenbjerg | Tlf. nr.: 64 47 25 70 | E-mail: phs@fugleviglund.dkFugleviglunds HistorieI 1978 var en gruppe kommende produktionsskoleforstandere samlet i Odense.De diskuterede muligheder for at hjælpe skoletrætte unge, som hvad de kunne gøre for den storeungdomsarbejdsløshed. De besluttede, at de ville lave projekter for de unge ledige. Formand Otto Dalgaard Jensen var en af dem. Han skitserede et projekt, der tog udgangspunkt i at udøve en aktiv indsats for de unge, der var motiverettil at fortsætte i uddannelse direkte efter Folkeskolen. Projektet var for 14 - 18 årige. Det blev fremsendt til Vissenbjerg Kommune, som senere kontaktede Tommerup Kommune for at få dem med i samarbejdet. De fandt ideen god, ogOtto Dalgaard blev ansat som projektleder. Da der skulle findes egnede lokaler faldt valget på Fugleviglund. Lokaltbefolkningen var meget i tvivl om hvilken gruppe unge, der nu skulle være på den præsentable gård, så det skabte endel debat i lokalpressen. Projektet blev dog alligevel en realitet på Fugleviglund. Sammen med en murer i jobtilbud og 7 unge gik Otto i gang med at renovere stedet. Fugleviglund havde tidligere været en gård med køer og heste, så derskulle store ændringer til, før bygningerne blev anvendelige til det nye formål. De fleste af de unge var piger, og selvom de deltog aktivt i renoveringen, Blev Otto dog hurtigt klar over, at det var nødvendigt med undervisning og vejledning. Der blev derfor ansat en kvindelig lærer. Da den første renovering var overstået, havde Fugleviglund 2 værksteder,landbrug/skovbrug og metal samt undervisning. Der var nu i alt 3 medarbejdere ansat, hvoraf projektlederen var dene ene. Skolen var normeret til 18 elever. Fugleviglund udviklede sig gennem årene og i februar 1983 overgikungdomsprojektet til at blive en Produktionshøjskole, det blev en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolen blev normeret til 24 elever i alderen 16-25år.Underviseren i almene fag var rejst, og jeg blev ansat i jan. 1983.I den længe, hvor der er tekstil -værksted, var der lejlighed, der blev beboet af en familie frem til 83/84, de havde dog ingen tilknytning til skolen. Vi manglede tilbud tilpigerne og i 1985 ansatte vi en faglærer til tekstilværkstedet Hun byggede sammen med et par jobtræningspersoner og de unge lejligheden om til et tekstilværksted. I 1986 var værkstedet færdigt. Samme år fik vi også etableret et træværksted.Otto Dalgaard ville gerne udvide elev- rekruteringsområdet i Ejby Kommune. Unge fra Aarup blev henvist til "Højsholt", der var beliggende i Ejby Kommune. Det var dog forbundet med store transportmæssige problemer for de unge at komme der til, så d. 1/1 1988 kom Aarup med samarbejdet omkring Fugleviglund. Foruden værkstederne havde vi også tilbud om undervisning i almene fag. Desuden kunne eleverne blive ført op i Folkeskolens Afgangsprøve/ Udvidede Afgangsprøve. Det sidste stoppede i1994 pga. af et stort resourceforbrug i forhold til antal af elever. Hvis de unge ønsker at aflægge eksamen. foregår det nu i samarbejde med VUC i Glamsbjerg.Eleverne havde brug for kendskab til Edb- området, og desuden ville de gerne Arbejde med video. Der blev derfor i 1990 søgt om socialfondsmidler, og for disse penge købte vi edb og videoredigering. EDB undervisningen startede dog så småt i1988, da vi købte 3 hjemmecomputere. Dette var udgangspunktet for det senere It og medieværksted. Fugleviglund har altid haft mange opgaver ud af huset, men aldrig så langt væk som i 89/90, hvor 8-10 elever og 2 medarbejder var henholdsvis i Jugoslavien og Spanien for at sætte telt op/tage ned for rejseselskabet Sunny turs.Den 30. juni 1990 holdt både Fugleviglund Produktionshøjskole og Otto Dalgaard 10 års jubilæum. 1/1 1994 valgte Otto at gå på efterløn i en alder af 63 år. Tidligere produktionsskole- og daghøjskoleleder Lars Hansen blev ansat som forstander. Der var mange ældre kontakthjælpsmodtagere i området, så der blev søgt om midler til projekt "produktionsskole for voksne" . Vore elever var pludselig mellem 16- 55 år. Vi udvidedeværkstedstilbudene med et natur og miljøhold. Der blev også søgt midler til et projekt for unge mødre. Pengene blev bevilliget og der blev lejet lokaler i Vissenbjerg. Projektet blev ikke langvarigt, da der var for få unge mødre tilknyttet. Vi havde nu 35-38 elever på skolen, og der blev brug for lokaler til den almene undervisning.Garagerne blev derfor lang sammen og blev indrettet til undervisning. I 1995 blev Fugleviglund ansvarlig for EGU- uddannelsen og FUU ansvarlig. FUU er ikke længere et uddannelsestilbud, men EGU er fortsat et godt tilbud til unge der har svært ved af gennemføre en ungdomsuddannelse på ordinær vilkår. 75 unge har indtil dato påbegyndt denne uddannelse, langt den overvejende del er i dag i fast arbejde eller har påbegyndt en uddannelse. Siden 1997 har Fugleviglund haft et bredt samarbejde med folkeskolerne vedr. brobygningsforløb for uafklarede unge i 10 klasse. Samarbejde er blevet udvidet væsentligt gennem årene i den nye Assens storkommune. D. 3 december 1999 blev også Fugleviglund ramt af orkanen. De solide gamle bygninger holdt heldigvis, men havens 4 store bøgetræer, kaldet "de fire søstre" , væltede. Vi var ikke i tvivl, der skulle plantes nogle nye bøgetræer. Nu er Fugleviglund ikke længere rammen om en kernefamilie med fire piger, men der imod om enProduktionshøjskole. De fire nye træer symboliserer derfor 4 personkredse , som skolen er meget afhængige af : Elever, medarbejder, bestyrelse, og de eksternesamarbejdspartnere. Vi har valgt at fastholde de 4 basisværksteder træ - metal - medie og kreativ/tekstil. Faglærerne søger for hver især for, at der er et bredt indhold i værkstederne f.eks. har kreativ/tekstil kurser i personlig udvikling og social og sundhedsområdet. Foruden værkstedstilbudene har vi indgået en aftale med Vissenbjerg Musikskole ommusikundervisning på Vissenbjerg skole. VUC Glamsbjerg kommer på Fugleviglund og underviser i dansk og matematik. Vi har også elever der deltager i undervisning på VUC-erne i bl.a dansk, matematik, engelsk, tysk. Den almene undervisning bliver mere og mere eftertragtet blandt de unge, og vi ser det som en af vores store opgaver at opkvalificerer dem, så de også teoretisk bliver bedre i stand til af gennemføre en ungdomsuddannelse.I 1999 gik samtlige fynske produktionsskoler og erhvervsskoler sammen om at lave Pro -Erhverv Fyn. Projektet er tiltænkt unge, der har svært ved at påbegynde oggennemføre skoleforløbene på erhvervsskole. I 2005 kom efterskoler, højskoler og bo tilbud for praktiske unge med i pro erhverv, hvilket har vist sig at være en storsucces. I oktober 2003 købte den selvejende institution Fugleviglund bygninger og tilhørende arealer. Hytten bliver ligesom vore arealer udlånt til Andebølle jagtforening, etsamarbejde der er til stor gavn for begge parter.Siden 1. januar 2005 skal vore elever have en samtale med en UU- vejleder for at blive vurderet om de tilhøre målgruppen som kan blive optaget påProduktionshøjskolen. Vi var meget spændte på, hvordan det ville påvirke vores hverdag. Takket være gode og velkvalificerede vejleder med det bredt kendskab til vores område, er samarbejdet særdeles godt. I april 2005 indgik vi en aftale med Tarrariet om anvendelse af vore arealer til Skoletjeneste for børn og unge fra området. De får mulighed for af studere padder, insekter og anden fauna på Fugleviglunds arealer, vi forventer os meget af projektet og ser frem til samarbejdet.Samarbejdet med erhvervslivet har gennem alle årene været godt. Vi har haft stor glæde af at kunne sende vore elever i praktik. Mange af de unge er bagefter blevet ansat i virksomheden. Takket være dette samarbejde har vi reele muligheder for udslusning til erhvervslivet. Jeg vil slutte denne historiske gennemgang med at rette en stor og varm tak til alle de personer, der igennem årene har været med til at sætte deres præg på Fugleviglund Produktionshøjskole. Uden deres indsats og uden alle de gode og velvillige samarbejdspartner vi har, har vi bestemt ikke haft de gode muligheder for at hjælpe de unge på vej, som vi har i dag.